Du er her: Forside Tekstbase Tycho Brahe: De nova stella (1573) Tycho Brahe: De nova stella (1573), Side: 9 (23 i forlægget)

Tekstbase - kontekst

Du er på side 9 af 20 sider (Side 23 i forlægget)

Tycho Brahe: De nova stella (1573) - LATIN Tycho Brahe: De nova stella (1573) - OVERSÆTTELSE
Document Buttons

angulum metitur arcus DE, differentiam longitudinis nouæ stellæ a longitudine prioris fixarum representans. Quapropter adiecto hoc arcu, partium, vt dixi, 8 et 1 Minuti ad longitudinem prioris fixæ, quam assumpsimus esse in 29 G, 0 Min. ♈, euadit locus longitudinis nouæ stellæ in 7. G ♉ et Min: 1. Latitudinem habens ab Ecliptica supra inuentam 53 Part: 56. Minu. quod erat demonstrandum.

Hac itaque ratione, locum longitudinis et latitudinis huius noui sideris, beneficio doctrinæ Triangulorum infallibilj methodo inquisiuimus. Processum vero operationis, in inquirendis angulis et lateribus Triangulorum quibusue iam commemoratis, iuxta citatas huius doctrinæ propositiones, non est huius loci plenius explicare, tum quod prolixius, et nimis perplexum fieret hinc totum negotium. Bona enim pars propositionum libri quarti Regiomont. in hoc opere abfumitur, eo quod omnes, more Geometrico catenatim cohæreant: tum etiam quia diuinior et excellentior sit Triangulorum sphæricorum cognitio, quam fas sit eius mysteria omnibus propalare.

Licet vero non ignorem stellarum octaui orbis loca, non esse satis exquisite cognita, vnde fierj potest quod loca fixarum, quibus in hac demonstratione tanquam fundamento vsi sumus, non præcise eum, quem assumpsimus habeant longitudinis et latitudinis locum, quapropter locus huius nouæ stellæ, etiam paulo aliter forte constituendus esset, tamen quia ipsemet in harum fixarum locis, nihil certi obseruatum habeam, noluj a Ptolomæj et Copernici annotatione recedere. Quin potius, cum illis, quam Alphonsina farragine sentire, eo quod obseruatione crebra didicerim, Copernici motus propius cœlo accedere, quam aut Alphonsinas aut vllas alias cœlestium motuum tabulas. Confido autem locum huius stellæ a nobis assignatum, et beneficio cæterarum fixarum inuentum, non multum a vero aberrare, et dabo operam, si Deus vitam prorogauerit, vt loca fixarum ex propria obseruatione aliquando emendata, in communem Astronomorum vtilitatem publicentur.

Ex hac inuenta huius Nouæ stellæ longitudine et latitudine, ipsius etiam declinationem, siue quod idem est, ab Æquatore remotionem minimam, beneficio sphæralium Triangulorum, inueni Part: 61 Min: 58. Quemadmodum per instrumentum etiam oculari obseruatione facta, illam eiusdem exquisite quantitatis inueni. Pari quoque ratione ex nota declinatione et longitudine data, eius ascensionem rectam inquisiui G. 0. M. 22. Vnde hæc stella cum 20. Min. primi Gradus ♈. cœlum culminat, cum verticj proxima est: et cum totidem ♎, denuo Meridianum transit Horizonti vicina. Est itaque locus eius circulo, quem Colurum Æquinoctiorum vocant, ferme coincidens: idque iuxta limites viæ lacteæ, Cassiopeiæ, et Cepheo interiectos. Verticalis autem est illis in terra locis, quæ eleuationem poli Arcticj 62. G. minus 2. M.

buen DE måler denne vinkel, svarende til afstanden mellem den nye stjernes længde og den første fiksstjernes længde. Hvis man derfor lægger denne bue (som nævnt 8 dele og 1 minut) til den første fiksstjernes længde, som vi antog at være 29 grader og 0 minutter i Vædderen, fremstår positionen for den nye stjernes længde som 7 grader og 1 minut fra Tyren med den før fundne bredde fra Ekliptika på 53 dele og 56 minutter. Hvilket skulle bevises.

Vi har på denne måde ved hjælp af læren om trekanter med en ufejlbarlig metode fundet dette nye himmellegemes position i længde og bredde. Det er ikke stedet at gøre nærmere rede for fremgangsmåden ved udfindelsen af de førnævnte vinkler og sider i trekanter ifølge den omtalte læres sætninger, fordi hele denne opgave både vil føre for vidt og være alt for indviklet. Størstedelen af sætningerne står nemlig i Regiomontanus’ fjerde bog. Det udelades i dette værk, fordi alle sætningerne på sædvanlig geometrisk vis hænger sammen som i en kæde, og desuden fordi forståelsen af de sfæriske trekanter har en for guddommelig og ophøjet natur til, at det er passende at udbrede dens mysterier til alle og enhver.

Jeg er selvfølgelig udmærket klar over, at stjernepositionerne i den ottende kreds ikke er kendt tilstrækkelig præcist, hvilket betyder, at de fiksstjernepositioner, som vi har brugt som udgangspunkt i dette bevis, ikke har nøjagtig de længder og bredder, som vi har antaget. Derfor kunne den nye stjernes position måske også fastlås en smule anderledes, men fordi jeg ikke selv har sikre observationer ved disse fiksstjernepositioner, har jeg ikke villet afvige fra Ptolemæus’ og Kopernikus’ annotation. Hellere det, end at skulle gå ud fra den alfonsinske rodebunke! Jeg har nemlig ved hyppige observationer erfaret, at Kopernikus’ bevægelser bedre svarer til himlen end både de alfonsinske og nogen af de andre tabeller over himmelbevægelser. Jeg er sikker på, at min anførte position for den nye stjerne, som er fundet ved hjælp af de andre fiksstjerner, ikke afviger meget fra den virkelige position, og hvis Gud giver mig et langt liv, vil jeg anstrenge mig for at publicere fiksstjernepositionerne, når de engang er forbedrede efter mine egne observationer, til astronomernes fælles nytte.

Efter at have fundet denne nye stjernes længde og bredde fandt jeg også dens deklination eller (hvad der er det samme) dens mindste afstand fra ækvator ved hjælp af de sfæriske trekanter: 61 dele og 58 minutter. Tilsvarende fandt jeg, at den havde netop denne størrelse ved en observation med instrument. På samme måde fandt jeg (da dens deklination og længde var givet) dens rektascension til 0 grader og 22 minutter. Derfor kulminerer denne stjerne ved 20 minutter af første grad i Vædderen, når den er nærmest zenit, og når den er lige så langt inde i Vægten, passerer den igen meridianen nær horisonten. Dens position er derfor næsten sammenfaldende med den cirkel, som man kalder jævndøgnskoluren, og derfor nær de grænser, der går mellem mælkevejen, Cassiopeia og Cepheus. Den står lodret over de steder på Jorden, der har en arktisk polhøjde på 62 grader minus 2 minutter.